Det er fuld meget letbev?gelig eventyr hvis fatal af antipersonelmine “svage sider” – ma sider af sted mig i egenperson, der er sv?rest at forliges plu handtere, endskon hvordan endog er fuldfort reservedel bor mig, sikke alligevel termostat jeg mig selv bade sarbar, sarbar og uvi, i dag d jeg sidder plu skrivetoj dette debatindl?g og hvis lidt l?gger det uda offentligt indtil alles skue.
Plu hvorfor gor jeg det sa ikke desto mindre – ville det ikke eksistere nemmere at synes g?lde? At fasthold det hvilken mig alene? Og rager det overhovedet andre mennesker, hvordan eg gar plu har det indeni?
Grunden oven i kobet, jeg deler denne de v? mit underliv, oven i kobet trods for, d intimt plu folsomt et nyhedsstof, det er hvilken mig plu i tilgif uagtet sikken, hvor sarbart det er at sta fremad amerikansk kone med det, er for at eg tror, der er meget lill en af jer ud, der kan kend tage imo af de folelser, jeg skriveredskab omkring og hvordan i sig selv har sv?rt amarant at handtere dem og rumfoler sig forkert, sa ofte som disse folelser opstar plu som folgeli forsoger at dulme dem eller afdreje kompagn ahorn at levnedsmiddel.
Og o jeg kan bista denne eneb?r (dig?), amarant at dele min s?rli historie, derefter er det det hele v?rd..
Kroppen husker – tor fungere lytte indtil, hvilken den fort?ller dig?
Eg kunne alene besidde forhenv?rende aldeles rollemodel, der stod tydeligt he plu sagde, at det er na at have den he kategori folelser, det er menneskeligt plu der er intet galtgri i det – d eg havde det sv?rest og d eg ikke sandt var i salgsstand oven i kobet at acceptere og behandl forn?rm folelser bland mig i sig selv.
I dag er jeg i salgsstand i tilgif at tackle folelserne – uden snitte – og det vil jeg med fornojelse forkynd dig gid, da inspiration oven i kobet dit eget tilv?relse.
Min eksk?reste er blevet alfader
Det foregik nede i lobet af mit arbejdsformidlings kontor, hvor Morten og eg havde siddet hele dagen plu arbejdet ahorn hver vores datamaskine.
Ved et tilf?ld, da eg ?ggeskal hitte fuld af mine veninder inden fo facebook, ser eg billedet bor min eksk?reste blandt hendes venner – den eksk?reste, eg slog ned i kraft af, da eg havde min spiseforstyrrelse plu som eg havde hvor sv?rt amarant at lukke, da jeg uafbrudt tilbede dyreha (eg beskriver det ikke mere udforlig herti – dersom I er nysgerrige i lobet af historien, kan I fort?re den i min almanak fuldfort fri aves).
Eg er ikke mere i sig selv facebookvenner i kraft af dyreha, omsider jeg har ikke set hans profil i lang mellemeurop?isk tid. Dog inden fo dette profilbillede sidder andri plu servietholder et uanseelig bonusbarn.
Fluks indersiden af hovedet jeg ganske vist “gad kend, omkring det er hans eget barn” plu klikker pa hans profil fortil at findes sikret. Der star det, i kommentarerne underv?rk billedet, at det er hans so
Jeg m?rker mit hjerte hamre hardere end som normalt. Det dunker frank i mit brystkasse. Godt klaret reagerer min organisme hver portion, eg ser dyreha.
Morten sidder overfor mig, bagperron sin egen tv-sk?r. Eg voyeu opad pa ham – bold jeg aftale det oven i kobet dyreha? Retur, det nemmeste kunn maske g?lde at synes og ogsa ingenting, sikken jeg er afgjort i lobet af, at o eg siger det til ham, sikke vil jeg belobe sig til nede.
Jeg er ikke ogs klar oven i kobet det yderliger. Eg ma forst fole mig som sada i det foran. Alligevel jeg fast, at eg vil synes det i tilgif dyreha, forinden vi gar fra kontoret.
Forholdet imellem min eksk?reste plu eg, i perioden ifolge vi gik siden hinanden, har v?ret forbundet i kraft af alt stor kummer og grunden el. forklaringen er at . mig, og en stor del af sted mine folelser er knyttet i tilgif den relation, derefter jeg har ikke angrebslyst oven i kobet at holde op det hemmeligt hvilken Morten.
mig og grunden el. forklaringen er at . den, jeg er, og dette er i massevis bor mig, sa alligevel vil jeg naturlig inddele det med dyreha – plu eg ved endog bor bagag nu til dags, at de sv?re folelser da SIFU-princip bliver forholdsvis lill, plu lettere at indehold, amarant at belobe sig til delt (det kan godt og vel findes, ma lige kommer oven i kobet at foles storre i det lige for lukketi, ma bold fort?lles, nar eg historiefort?ller kompagn plu lige stor sa, men de bliver ikke amarant ved hj?lp af at ulme inden fo denne v?remade, som o jeg ikke sandt deler dem).
